Hvordan bevarer vi det bevaringsværdige?

Teknik- og miljøudvalget har godkendt nedrivningen af Viemosevej nr. 18 i Islev. Bygningen, der er fra 1778, og dermed den næstældste bygning i Rødovre (kun overgået af Rødovre Kirke), var erklæret bevaringsværdig.

I høringsperioden kom der høringssvar fra bl.a. Kroppedal Museum og Lokalhistorisk Samling. Kroppedal Museum anførte, at en nedrivning ville føre til et tab af kulturhistorisk fortælleværdi og Lokalhistorisk Samling skrev, at det ville være meget ærgerligt, hvis bygningen ikke kunne bevares.

Jeg er enig i de to høringssvar og med andre, der har udtrykt ærgrelse over, at bygningen er forfaldet så meget at en nedrivning kom på tale.

Argumentet for at tillade ejerne at nedrive Viemosevej 18 var, at bygningen var nedslidt. En renovering af huset ville skulle være så gennemgribende, at der stort set ikke ville være noget originalt tilbage. På den baggrund er det forståeligt, at udvalget nåede frem til deres beslutning.

Men beslutningen rummer nogle nedslående perspektiver. Derfor må vi spørge os selv: Hvordan undgår vi noget lignende i fremtiden? Hvordan kan vi undgå, at en bevaringsværdig bygning bliver så nedslidt, at den ikke kan reddes?

Jeg har stor respekt for den private ejendomsret. Men jeg har også stor respekt for vores kulturarv. Jeg vil derfor anbefale, at Teknisk Forvaltning (som allerede har overblik over de bevaringsværdige bygninger) hvert 5-10 år efterser kommunens bevaringsværdige bygninger og kommer med forslag til udbedringer. Dermed kunne man måske undgå, at bygninger forfalder, så de ikke kan reddes. Der er ikke meget tilbage af det gamle Rødovre. Lad os blive bedre til at beholde den smule, der stadig findes.