Skoledagene er for lange

Fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Rødovre Lena Grønsund retter 26/4 en kritik mod Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti fordi vi ønsker, at give tilladelse til at en folkeskole i Rødovre Kommune kunne deltage i forsøg med fokus på skoledagens længde.

I første omgang handler sagen ikke om pædagogerne, men om at skoledagen efter vores mening er blevet for lang.

Lad mig også slå fast, at det ikke vil være et diktat fra politisk side. Det ville kræve, at en skolebestyrelse selv ønskede at deltage. Undervisningsministeriet har bl.a. skrevet, at ”Kommunen skal i forsøgsansøgningen beskrive de pædagogiske formål med forsøget, herunder hvilke ændringer kommunen vil foretage i undervisningen, og hvilken effekt de forventer, der kommer ud af forsøget”. Det skal efter vores mening (og det konkrete forslag) naturligvis være ude på skolerne man formulerer den slags. Endvidere står der, at ”Ansøgningen skal indeholde en pædagogisk faglig begrundelse for hver enkelt klasse ift., hvad der ønskes opnået med forsøget”. Det er udgangspunktet.

 

Det Konservative Folkeparti bakkede op om Enhedslistens forslag, da vi gerne så, at skolerne fik mulighed for at deltage i ministeriets forsøg. Jeg har i virkeligheden svært ved at forstå hvorfor man slet ikke vil give skolerne lov til at deltage i et forsøg. Men forslaget blev nedstemt af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

 

Jeg synes, at skoledagene er blevet for lange. Det samme synes 82 % af eleverne, ifølge en undersøgelse fra SFI. For 1½ år siden viste en undersøgelse, som Skole og Forældre foretog blandt forældre til børn i folkeskolen, at 52 procent af forældrene var utilfredse med folkeskolereformens længere skoledag. Blandt forældre til børn i udskolingen var hele 63 procent utilfredse.

 

I perioden fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2015/16, hvor den nye folkeskolereform blev indfaset, steg elevernes obligatoriske timetal over et skoleforløb fra 8.070 til 10.960, hvilket er en stigning på 36 pct.

Der er nu intet land i den vestlige verden, hvor skolebørn opholder sig så meget i skole som i Danmark.

Det kunne være OK, hvis kvaliteten var fulgt med. Men mange af timerne er såkaldt understøttende undervisning, som alt for ofte har et for ringe fagligt indhold.

 

Vi er allermest optaget af, at kvaliteten af undervisningen i folkeskolen er i top. Det kræver, at det er faglærere, der underviser i de enkelte fag. Det kræver, at der er fokus på læring. Det kræver, at der ikke er for meget tid i skolen, som er spildt.

Jeg er ikke modstander af Folkeskolereformen, men jeg er modstander af de lange skoledage, som jeg ikke anser for afgørende for indlæringen – tværtimod. Indholdet af Folkeskolereformen står og falder ikke med de lange skoledage.

 

Lena Grønsund rejser nogle rimelige spørgsmål på vegne af pædagogerne. Jeg mener ikke, at ”tolærerordning” skal forstås så bogstaveligt, at det kun kan være to lærere. Det kan sagtens være en lærer og en pædagog, og jeg mener også at det er rigtigt at pædagogerne har en rolle i fremtidens folkeskole. Man skal anvende pædagogerne til det de er bedst til. Det er alle de ting som Lena Grønsund nævner i sit indlæg d. 26/4. Trivsel er vigtig. Trivsel kan dog ikke stå alene, men er en vigtig forudsætning for læring.

Lærere og pædagoger skal anerkendes for deres faglighed. Men man anerkender ikke fagligheden, når man gør pædagogerne til lærere og lærerne til inklusionspædagoger. Og netop hér er en vigtig rolle for pædagogerne. Jeg mener, at man inkluderer for mange. Jeg ved godt, at det sker i den bedste mening, men desværre alt for ofte ikke med det bedste resultat. Inklusionsbørn er ofte ensomme, har svært ved at blive en del af fællesskabet og har svært ved at leve op til det eksisterende ’normalitets’begreb. Men så længe der er et politisk flertal, der ønsker at inkludere så mange som muligt, så mener jeg, at der hér er en vigtig rolle for pædagogerne.

 

Men allerhelst så jeg, at Folketinget reviderede Folkeskoleloven, og skruede ned for timetallet ved bl.a. at fjerne timerne til understøttende undervisning. Så ville timetallet være som før, men med et fokus på kvalitet og læring.